Jeg har siden 2000 været ansat i kulturlivet i forskellige lederstillinger med en baggrund som kunsthistoriker. I 2011 skete der en stor ændring i min bevidsthed, og jeg begyndte privat og professionelt at følge en ny vej med intensiv fordybelse i lyd, meditation, krop og bevidsthed.
Mit speciale er stemmen og de helbredende, plejende toner i form af intuitivt skabte harmonier, samklange og overtoner. Du kan nyde at få en individuel behandling, hvor du modtager lydhealing eller lærer at synge dig fri – eller du kan deltage i en gruppesession, hvor vi synger på vokaler og intuitivt synger healingssang sammen.
Jeg har altid elsket at synge sammen med andre mennesker, og oplevede det som magisk allerede fra barnsben. Fællessangen var for mig et guddommeligt løft fysisk såvel som åndeligt. Energien ændrede sig og glæden brød igennem, når vi sang sammen næsten uanset sammenhængen, bare vi var en stor flok af mennesker, der overgav sig fuldstændig og tillod vores stemmer at blande sig til en vældig kraft. Jeg oplevede det som en civiliseret form for ekstase, og det åbnede mit sind for en overvældende følelse af glædelig sameksistens og ekstatisk kreativitet. Jeg følte mig fuld af det samme liv som alle i rummet og af den samme ro som alle andre.
Det er den samme helbredende følelse jeg får i dag af lydhealing/soundhealing, toning, intuitiv sang på vokaler i kombination med en meditativ/nærværende tilstand. Følelsen af taknemmelighed for fællesskabet og lydens helbredende kraft er grundlaget for det jeg undersøger og udvikler i dag, for at hjælpe andre med at finde ro, lys og kærlighed i sig selv.
Uddannelser:
– Cand. mag. i kunsthistorie og erhvervsøkonomi, Aarhus Universitet.
– Vokal lydterapeut fra Githa Ben-Davids internationale uddannelse.
– Certificeret Naturcoach fra Temene.
– Certificeret ID Life Coach/Integral Mentor fra ID Academy v/ Ole Vadum Dahl.
– Yogalærer fra Hamsa v/ Simon Krohn.
– Chakra yogalærer fra Sacred Center, v/ phd., lærer og forfatter Anodea Judith.
– Holotropic Breahtwork Practioner fra Stanislav Grof Transpersonal Training (GTT).
– Tillægsuddannelsen, DK´s Journalisthøjskole.
Arbejdspladser:
– Selvstændig siden 2016.
– Leder af Skovlunde Sogn, 2018
– Kulturel leder, Kulturstationen Vanløse, 2010-2016
– Leder af Vanløse Kulturhus 2005-2010
– Skoleleder, FOF Birkerød, 2005
– Kulturkonsulent, Møstings Hus, Frederiksberg Kommune, 2002-2004
– Projektleder ved Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene, 2000
– Kurator ved Nordisk Institut for Samtidskunst, 2000
Udtalelser
“Hannah har et stort nærvær og en sjælden indføling. Man føler sig set, mødt og forstået
i hendes nærvær. Hannah er også et dannet, begavet og velinformeret menneske, der spejler det hun ser, gør det synligt og viser, hvordan det er relevant i en faglig og samfundsmæssig kontekst.
Det er stor menneskekunst.”
Niia Bloch
“Det har været utrolig dejligt at være hos Hannah. Hun har hjulpet mig med at komme i gang med at synge “Tonen fra Himlen” ved at synge sammen med mig og bare være til stede og komme med små fine input, som jeg har kunnet bruge i mit videre forløb med at synge fra hjertet. Derudover oplevede jeg et utrolig dejligt velvære i kroppen efter Hannahs lydhealing.”
Maja Dibbern
“Mine varmeste anbefalinger af Hannah Haansbæk Rasmussens lydhealing. Jeg fik en behandling i sidste uge og har stadig gode effekter – både ift. nedsatte gener ved tinnitus og generelt velvære. Hannah er sød, imødekommende, indfølende, nærværende, opmærksom og dygtig.”
Thomas Thor Viderø Ulstrup
“Jeg medbragte mit ønske til lydhealingen og var i gode, trygge og kompetente hænder fra jeg kom, til jeg blidt blev guidet tilbage fra min rejse i universet. Jeg har fået sluppet nogle ting og arbejder på nogle af de tilbageværende. Jeg tror, at healingen har givet mig et rygstød til at lave nogle gode ændringer på de indre planer. Jeg vil klart anbefale andre at modtage Hannahs behagelige lydheling. Giv det som en kærlig spirituel gave til dig selv. ”
Anonym
“Lydhealingen var et yderst velkvalificeret bud på en himmelsk rejse udført af et opmærksomt menneske. Jeg kunne hengive mig til healingen og mærke, hvordan lyden fandt vej ind i min krop og mindede mig om, at der er fred og harmoni. I dagene efter kunne jeg mærke en forandring. Jeg kan anbefale at give sig hen til Hannah omsorg og toner fra himlen, som vil give dig en dybere kontakt med et sted, dit inderste væsen, måske det guddommelige.”
Peter Ramsgaard
“Jeg faldt tidligt i Lyd og Klang gryden og er optaget af, hvad det kan gøre for os/ved os. Det jeg møder lydmæssigt hos Hannah er, at jeg hurtigt kommer i en dyb afspændt tilstand, som ellers tager lang tid at nå for mig via yoga- og meditationsøvelser. At Hannah har kontakt til helende lyd er jeg ikke i tvivl om.”